Tandbehandlinger

Vi tilbyder professionel tandraspning med elektrisk tandrasper

Mælketænder (de store på billedet) og ulvetænder (de små)
Mælketænder (de store på billedet) og ulvetænder (de små)

Vores heste er meget forskellige, nogle viser øjeblikkeligt at de har smerter fra munden, hvorimod andre kan gå med svære tandproblemer og fungere relativt normalt. Det er heste i alle aldre, der kan have gavn af en mundhuleundersøgelse, selvom nogle fejlagtigt tror, at de unge heste ingen problemer har.

Unghestene skifter deres mælketænder imellem 2,5 og 4,5 års alderen. Dette kan skabe problemer, hvis mælketanden (kappen) ikke falder helt af og nogle heste føler ubehag ved at tygge deres grovfoder, hvis de har løse kapper, hvor foderet kan kile sig fast under.

Vi anbefaler at få hestens tænder/mund undersøgt før en tilridning igangsættes, da der kan være tandproblemer, som gør at hesten bliver uvillig på biddet. Dette kan være tandspidser, løse tandkapper eller ulvetænder som vurderes at skabe problemer for hesten.

Hvordan ser du at din hest trænger til tandpleje?

  • Hesten opfører sig dårligt under ridning: stikker tungen ud, kaster med hovedet, går skævt på tøjlen, tager biddet ect.
  • Hesten tygger skævt eller taber foderet ud af munden
  • Hesten laver små foderboller af sit stråfoder
  • Der ses lange strå eller ufordøjet foder i gødningen
  • Hesten lugter ud af mund eller næse
  • Hesten har svært ved at tage på
  • Hesten har hævelser i hovedet

Hestens overkæbe er bredere end underkæben, hvorfor der hos de fleste heste dannes tandspidser ud mod kinden i overmunden og ind mod tungen i under munden. Hestens tænder vokser gennem hele livet, hvilket bevirker at hesten jævnligt skal have undersøgt munden for problemer. Vi anbefaler at dette gøres en gang årligt.

Normale problemer er:
  • Tandspidser
  • Kroge
  • Ridser/sår i kinderne og på tungen
  • Tandkapper