Forfangenhed

Årsag

Overordnet set skyldes forfangenhed en inflammation i hovens lameller. Lamellerne sidder mellem læderhuden og hovkapslen, og sørger for at denne holdes fast. Ved inflammation i disse lameller opstår risiko for at forbindelsen mellem lameller og hovkapslen løsnes. Da hovbenet ikke længere holdes på plads af lamellerne, vil trækket fra den dybe bøjesene få hovbenet til at rotere. Denne proces kan i værste fald resultere i at hovbenet bryder igennem sålen på hoven.

Lidelsen er stadig ikke 100 % belyst, men man har fundet at årsagen til lammelopløsningen skyldes et enzym der udskilles af bakterier i tarmkanalen, specielt ved stort indtag af græs med højt fruktan indhold. Enzymet optages fra tarmen til blodbanen, og føres ad denne vej til hovene, hvor det forårsager den beskrevne løsning af lamellerne, og dermed hæftningen mellem læderhud og hovkapsel.

I langt de fleste tilfældene af forfangenhed ser vi at hestene har en underliggende stofskiftesygdom, som PPID eller EMS. Disse sygdomme gør hestene meget følsomme for udsving i blodsukker og insulin niveau i blodet, og dermed vil frodigt græs og fordring med stivelsesrigt foder/grovfoder kunne udløse symptomerne.
Øvrige årsager kan være tilbageholdt efterbyrd/livmoderinfektion hos hopper, eller overvægt.

Symptomer

* Smerte! Der er ingen tvivl om at denne lidelse er yderst smertefuld for hesten, hvilket ofte også er det tydeligste tegn på forfangenhed. Hestens gang syner stikkende, eller reelt halt, ofte på begge forhove. I de værste tilfælde vil hesten værge sig for overhovedet at bevæge sig, og læne sig bagud for at aflaste forbenene mest muligt.

* Forværring af halthed ved snævre vendinger

* Forøget puls til hovene

* Forøget varme i hovene

* Smerte ved visitation (tryk med visitationstang) af hovene

Behandling

Ved mistanke om forfangenhed bør dyrlægen straks tilkaldes. Det er alfa omega at få hesten så tidligt i behandling i forløbet som muligt.
Dyrlægen vil efter endt undersøgelse af hesten vejlede i hvordan behandlingsforløbet kan sammensættes:

* Boksro på blødt underlag, helst sand, da sand gør at hesten kan stikke hovene ned i underlaget og dermed aflaste presset på tåen, og trækket i bøjesenerne aflastes. Desuden har sand en kølende effekt.

* Smertestillende behandling

* Nedkøling af hovene, gerne i isvand! Virker smertelindrene og forhaler løsningen af lamellerne

* Ændring af foderplan, til et foder med lavt stivelse- og sukker indhold. Hvis hesten er overvægtig skal der laves en plan for vægttab.

* Dyrlægen vil i samråd med smeden lægge en plan for evt. sygebeslag og fremtidig beskæring af hesten.

Ofte vil vi anbefale at få taget røntgen af hovene for at vurdere hvorvidt der er sket en rotation/sænkning af hovbenet. Dette er et vigtigt redskab for at kunne udtale sig om fremtidsudsigterne for hesten.

Ved mistanke om PPID/EMS vil vi anbefale at få taget en blodprøve til påvisning af dette. Blodprøven bør dog først foretages når hesten igen er i bedring og ikke længere smertepåvirket, da smerter og stress kan påvirke resultatet.

Forebyggelse

Brug hø med så lavt sukkerindhold som muligt, sørg gerne for der er analyse på høet så du er sikker på indholdet.
Foder med lavt stivelses/sukker indhold generelt.
Vær opmærksom på hvornår du lukker din hest på græs, og sørg for god indgræsning. Fruktanindholdet i græsset er ofte højt i forår og sommermånederne. Dog skal man også være forsigtig i efterår- vintermånederne, når de frostkolde nætter afløses af solskin om morgenen.
Hold hesten i almindelig foderstand og undgå overvægt.