Halthedsudredning

Haltheder kan opstå akut eller gradvist komme snigende. De akutte haltheder ses ofte øjeblikkeligt og ejer er ikke i tvivl om at hesten er kommet til skade. De snigende lavgradige haltheder kan derimod være sværere at identificere.
Rytteren eller underviseren opdager enten haltheden ved, at hesten er anderledes end normalt eller de får mistanke ved at hesten bliver anderledes uridelig. Problemerne ved ridning vil oftest være manglende takt, pludselig modstand mod hjælperne, nedsat bæring eller ændret springadfærd herunder refuseringer eller konsekvent valg af ensidig galop efter spring. Føles hesten bare gradvis mere stiv i bevægelsen, kan der være tale om en dobbeltsidig halthed, hvorved hesten ikke udviser den typiske halthedsbevægelse.
I alle tilfælde anbefales det at få undersøgt hesten så tidligt i forløbet som muligt, da prognosen for komplet helbredelse ofte hænger sammen med at den korrekte behandling indledes tidligt i forløbet.

En halthedsudredning starter med at ejer oplyser om opståen for haltheden, varigheden, hestens brug og evt. ændringer i denne.
Herefter vurderes hestens eksteriør hvor der fokuseres på hestens hovform, benstilling og overlinie, hvor afvigelser fra normalen noteres. Hestens krop mærkes igennem for ændringer i muskelfylde og skævheder. Hævelser, ømhed og varme på hestens krop og ben noteres.

Mønstring, longe og bøjeprøver
Bekræftelse at haltheden sker ved mønstring og longering i hhv. ridehal og på fast bund. Ved nogle tilfælde er det en fordel at se hesten med rytter, hvilket vi også har mulighed for. Der foretages en bøjeprøve af hestens ben, hvorved smerten lokaliseres til de strukturer som udsættes for stress i forbindelse med en sammenbøjning. Dette vil primært være led og lednære strukturer såsom ledbånd (ligamenter), ledkapslen, sener, senetilhæftninger og til dels knogler. En bøjeprøve er positiv, når hesten udviser halthed eller forværret halthed udover de første par skridt i den efterfølgende mønstring.

Blokader
Haltheden er efter mønstring og bøjeprøve lokaliseret til et eller flere ben, men hvilke strukturer der er påvirkede lokaliseres yderligere ved blokader af led og/eller nerver. Ved en blokade indsprøjtes lokalbedøvelse i et led eller omkring en større nerve. Bedøvelsen blokere for smertesignalet i det pågældende område og hesten vil efter 3-30 min blive bedre eller haltfri.


Røntgen
Efter blokaderne og før en behandling igangsættes kan hesten med fordel røntgenfotograferes på det afficerede ben. Ved røntgen kan der påvises fragmenter, OCD, mus og gigtforandringer såsom spat. Hvis hesten halter pga. ledinflammation vil sandsynligheden for, at hesten igen bliver haltfri efter behandling forbedres, hvis der ikke ses forandringer på røntgen i det led. I andre tilfælde kan der være ledmus, der med fordel kan fjernes, som en del af behandlingen. Operation for ledmus foretages på hospital i fuld narkose.

Ultralydsscanning
Hvis der efter den indledende halthedsundersøgelse er mistanke til, at sener/ligamenter er beskadigede, kan området ultralydsscannes for at få en vurdering af omfanget af en evt. skade. Ultralydsscanning benyttes til at vurdere bløddele såsom muskler, sener, ledbånd, seneskeder og overfladestrukturer af knogler og led.

MRI og scintigrafi
Både røntgen og scanning har deres begrænsninger, hvorfor det i svære tilfælde vil være en mulighed at benytte sig af MRI eller scintigrafi for at få en nøjagtig diagnose. Dette foretages på hospital.

Behandling
Behandlingen afhænger meget af det individuelle tilfælde, men oftest behandles en ikke bakteriel betændelse (inflammation) i et led med binyrebarkhormon, hyaluronsyre (ledvæskeerstatning) eller IRAP kombineret med at hesten holdes i ro.