Strongylider
Strongylider er de mest alimindeligt forekomne indvoldsorm hos heste og det er dem vi laver en optælling af ved vores standard gødningsundersøgelse. Ved en larvedyrkning kan vi skelne de to undergrupper, små og store strongylider, fra hinanden.
Cyathostomer er små strongylider og dem hesten har flest af. De er lokaliseret til tarmlumen og tarmslimhinden. De generer hesten, hvis der er et stort antal.
Blodorm (strongylus vulgaris) tilhører gruppen af store strongylider og kan være meget skadelig for hesten, selv i lavt antal. Dette skyldes bla., at ormens larver gennemborer tarmvæggen og sætter sig i de nærliggende blodkar. Herved dannes der små blodpropper, der påvirker tarmens blodforsyning og bevægelighed, hvilket kan give meget alvorlig kolik og diarré. Selvom ormene fjernes, vil skaderne på karrene også efterfølgende disponere hesten for problemer. Det er derfor meget vigtigt at finde ud af, om denne orm findes i besætningen.

Bændelorm
Også kaldet Anoplocephala perfoliata, hæfter sig fast i blindtarmen og i overgangen mellem tynd- og tyktarm. Ormens led (indeholdende æg) forlader hesten via afføringen. Leddene går i stykker ( kan ske i tyktarmen) og de frie æg ædes af pansermider, hvori de i løbet af ca. 4 måneder udvikler sig til et mellemstadie. Denne mide synkes af den græssende hest. De kan være skyld i utrivelighed, vægttab og kolik.

Spolorm
Hestens spolorm hedder Parascaris equorum og inficerer oftest føl og unge heste. Den befinder sig primært i tyndtarmen, hvor den kan blive op til 50 cm lang. Hunnerne kan lægge op til 1 million æg om dagen, og kan fortsætte med dette i årevis. Larven vandrer via blodstrømmen til lever og lunger, før den returnerer til tyndtarmen. Her udvikles den til den voksne orm og begynder at lægge æg.

Mavebremselarver/Gastrophilus
I sommerperioden ser vi heste med mange små gule æg i pelsen. Disse æg er blevet lagt af en hestebremse (Gastrophilus). Når hesten slikker/gnubber sig kommer de klækkede larver ind i hestens mund, hvor de borer sig ind i kindslimhinden og vandrer videre under mundslimhinden ned igennem svælget og igennem spiserøret ned i mavesækken. Larverne borer sig frem gennem maveslimhinden og forpupper sig. I august til oktober ser vi mange heste med sår i munden og på tungen, som er forårsaget af gastrophilus larverne. Nogle gange finder vi også de levende larver i hestenes mund. Flere heste vil reagere ved at spise mærkeligt og blive besværlige på biddet under ridning.