Gødningsundersøgelser

Indvoldsparasitter er små dyr som lever i vores hestes tarmsystem eller i blodbanen.

Det er helt naturlig for vores heste at have orm. Vores opgave er bare at holde ormeniveauet på et så lavt niveau, at hesten ingen gener har af det. Der er stor forskel fra hest til hest på, hvor mange orm de har. De fleste ældre heste opbygger en form for immunitet, men dermed ikke sagt at de ingen orm har. Vi bliver ofte spurgt om, at hvis én hest i flokken har orm, så har alle vel... dette er ikke tilfældet. Undersøgelser har vist at ca. 20 % af hestene i en flok vil huse 80 % af ormene.

Det kan være en god ide at tjekke hestene 2 gange årligt for orm (forår og efterår). Nogle heste kan have mange orm uden at vise symptomer på det, hvorimod andre bliver syge.

Typiske symptomer på orm:

  • Vægttab
  • Diarre
  • Forstoppelse
  • Kolik
  • Mat og strittende pels
  • Utrivelighed

Vi udfører gødningsundersøgelserne i vores eget laboratorium på klinikken.
  • Standard undersøgelse
  • Udvidet for bændelorm
  • Larvedyrkning