<

Ændring til hestepas januar 201613-01-2016 - 14:57

Nye ændringer til udstedelse og fremvisning af hestepas

Alle heste i EU skal være identificerede. Det betyder, at de skal være mærkede, registrerede i en database og have et hestepas. Et gyldigt hestepas indeholder integrerede medicinsider og er gyldigt i hele hestens levetid.

Reglerne gælder for alle dyr af hestefamilien, det vil sige heste, æsler og zebraer samt krydsninger heraf.

Pr. 1. januar 2016 kommer der nye EU-regler om hestepas.

Alle dyr af hestefamilien skal have hestepas inden de er 12 måneder gamle, eller inden de forlader det sted, hvor de er født. 

Hvis din hest allerede har fået et gyldigt pas, skal passet ikke udskiftes. Men sker der efter 1. januar ændringer i hestens konsumstatus, ejerskab, status som hobbyhest henholdsvis registreret hest eller i din hests identifikation, skal du indberette det, og ændringerne skal registreres i databasen. Også heste, der tager permanent ophold i Danmark, skal registreres i den danske database.

Hestepasset skal altid følge hesten. Efter 1. januar 2016 skal brugeren af heste altid kunne fremvise hestepasset umiddelbart, uanset om hesten er opstaldet, ude at ride, græsser eller er under transport. Det betyder ikke, at du skal have passet med ud på fx en ridetur, eller når du er ude at køre med hestevogn. Men fra nytår har du ikke længere tre timer til at fremskaffe passet.

Pas, der udstedes efter 1. januar 2016, er opbygget lidt anerledes end de gamle pas. Medicinsiderne findes nu i afsnit II, og der er et afsnit I, del C til registrering af opdateringer.

Noget nyt er, at for hobbyheste kan du få et foto af hesten i passet i stedet for det tegnede signalement. 

Når din hest dør, skal du sende passet ind, men du kan få passet udleveret igen, hvis du ønsker det.

Kommenter artikel


(Kommentarer skal godkendes før de bliver vist)

Kommentarer

<